Terapi er en vekselvirkning mellem afvikling og forløsning af vores forsvarstrategier og opbygning af vores unikke kerneselv
Tidlig tilknytning
Vores tidlige tilknytning spiller en afgørende rolle for de relationer, vi skaber senere i livet. Hvorvidt vi er trygt eller utrygt tilknyttet afhænger af vores første relationer til vores nære omsorgspersoner. De relationelle strategier, vi danner i vores opvækst, tager vi ubevidst med os senere i livet. På trods af at mange personer nu til dags er meget bevidste, er de forsvarsstrategier, vi har brugt et helt liv på at bygge op så subtile, at det kan være svære at få øje på på egen hånd. Tal på hvor mange der er trygt/utrygt tilknyttet varierer, men estimater peger på, at omkring 50-60% er trygt tilknyttet og dermed er omkring 30-40% er utrygt tilknyttet. Herudover er der selvfølgelig grader af tryg/utryg tilknytning. Vores tilknytningsstrategier kommer blandt andet til udtryk i vores relationer med partner, børn, øvrig familie og venner samt i vores relationer på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.
Stress
Et stigende antal mennesker oplever i løbet af livet en grad af stress. Stress opstår når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, vi har til rådighed. Det er individuelt, hvornår og hvordan stress rammer og er i høj grad påvirket af vores indre overbevisninger og strategier for at klare en hverdag, pres på arbejdsmarkedet mm.
​
Stress opstår naturligt i kortere perioder, når vi skal yde en ekstra indsats. Eksempler kan være deadlines på arbejdspladsen eller forberedelse til eksaminer, hvor vores krop aktiverer den sympatiske del af nervesystemet fight or flight. Efterfølgende skal vi gerne have plads til en periode med hvile, hvor den parasympatiske del af nervesystemet rest and digest er aktiveret. Hvis ikke vi får skabt plads til hvile, kan det føre til længerevarende stress, som kræver behandling.
​
Når vi oplever stress er der altså en uligevægt i balancen mellem de to nervesystemer. Vores aktivering af hyperarousal mangler at blive efterfulgt af en passende længde af en sund afspændt hviletilstand. Når det er sagt, er der en tilstand af hypoarousal, som omfatter grader af kollaps og nedlukning af vores krop på mindre hensigtsmæssige måder. Eksempler på dette kan være alkohol, stoffer og andre former for misbrug, men også samfundsmæssige gængse nedlukningsstrategier som Netflix, Smartphone, computerspil, dårlige spisevaner mm. Denne form for hypoaraousal kommer af en manglende formåen til at regulere os selv tilbage til en værenstilstand, hvor den ventrale del af vagusnerven er aktiv. På denne måde kan vi tilbringe en stor del af vores tid i usunde tilstande af hyper- og hypoaraousal, hvor kontakten til os selv og den vi dybest set er i en afslappet, men vågen tilstand er begrænset.
Traumer
Traumer lagres i kroppen og dukker op som ubevidste fortællinger fra kroppen. Det kan være gennem angstanfald, søvnløshed, relationelle udfordringer, stagnationer mm. Kroppen taler, og nervesystemet aktiveres med tilhørende tilstande af hyper- eller hypoarousal, og når traumehvirvlen tager os, kan det være svært at finde tilbage igen til os selv.
Traumer forårsages af tilstande af frygt, hjælpeløshed og tab og kan både opstå som pludselige traumatiske begivenheder eller gennem længerevarende perioder. En utryg tilknytning i barndommen kan være lige så traumatisk som en pludselig traumatisk begivenhed, men kan i nogle tilfælde være sværere at få øje på, da vores krop og psyke har vænnet os til tilstanden.
​
For at et traume kan forløses, er det nødvendigt at arbejde integrativt og åbne mange forskellige "døre" ind til traumet. At skabe større bevidsthed og forståelse omkring traumet på et mentalt plan skal understøttes af et dybdegående arbejde med kroppens traumesprog. Én ting, der er helt sikker er, at vi ikke kan "nøjes med" tale os ud af et traume. Eftersom traumer lagres i kroppen, skal de også forløses gennem kroppen, blandt andet gennem arbejde med nervesystemets bevægelser, kropsterapi, bevægelser, traumeforløsning via guidede øjenbevægelser samt gennem relationel traumeforløsning.