Tinnitus Terapi
Tinnitus terapi er for dig, der er klar til at arbejde terapeutisk med din tinnitus. Du har måske allerede prøvet ting som høreapparater og lydterapi, men oplever stadig at være meget plaget af din tinnitus. Tinnitus er et kropsligt symptom og i bund og grund er det kroppen, som taler. Vi ved, at krop og psyke hænger sammen. Vi bliver psykisk påvirket af vores kropslige tilstande og symptomer, og vores krop bliver påvirket af vores psyke. Der kan ske det, at krop og psyke ender i en ond spiral, og den oplevede tinnitus forværres, hvis den følges af reaktioner som angst, stress og negative tankemønstre. Undersøgelser viser, at hvor hårdt belastet man er af tinnitus ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor høj lyden er, eller hvor ofte den fremtræder. Derimod afhænger det af ens reaktioner på lyden. Gennem terapi kaster vi lys på tanker, følelser, reaktioner og nervesystem, som alt sammen er med til at med- eller modvirke i hvor høj grad, man kan vænne sig til sin tinnitus, så den ikke får eller kræver særlig opmærksomhed i forhold til andre kropslige tilstande.
​
Om Terapien:
Med tinnitus terapi arbejdes der med din tinnitus i terapeutiske rammer.
Ud over audiologisk rådgivning vil vi arbejde med din tinnitus gennem samtaleterapi samt arbejde med og ned i kroppen.
Herudover vil du møde et kreativt rum, hvor vi inddrager terapeutiske former som eksempelvis opstillinger, positionsarbejde og tegneterapi.
​
Hvorfor her:
Jeg er uddannet Audiologopæd fra Københavns Universitet og har flere års audiologisk erfaring fra høreapparatsindustrien. Herudover er jeg under uddannelse til krops- og psykoterapeut.
Jeg vil derfor møde dig i dit behov for både terapi og audiologisk tinnitus-rådgivning.
Hvor:
Terapien finder sted i enten København eller i Helsingør.
​
Priser:*
Pris pr. session a 1,5 time: 450 kr
Pris ved 5 sessioner: 2000 kr
​
*Der gælder samme priser for tinnitus terapi som for al anden krops- og psykoterapi hos mig
(dvs. priserne er pt. reducerede på grund af igangværende uddannelse)
​
​